Jeg kunne ikke vente til sidst i januar med at snakke med min opdrætter. Så jeg ringede i dag og vi havde en længere samtale om alt mellem himmel og jord – og igen må jeg konstatere at vi tænker meget ens om hvordan vores hunde skal omgås

Samtalen kom også ind på Charlie og Oscar, som i mens den stod på gerne ville lukkes ud i haven og lege lidt i sneen. Her kom vi også til at snakke om at vores hunde ikke skal være for længe ude fordi vi har de her kuldegrader i øjeblikket. Så hellere små ture og så lidt tidere.

 Jeg kom også ind på at både Charlie som  Oscar er nogle  selvklæbende hunde – forstået sådan at de følger mig overalt – og det kunne hun godt forstå – da jeg mange gange under samtalen bekræftede , at både Charlie og Oscar , var søde og dejlige – det kunne hun høre når jeg ind i mellem småsnakkede med dem. Så glad er hun for at “hendes” hunde har fået et godt hjem her hos os.

Og nu til sagen. Sagen er jo den at vi gerne vil have en hvalp til sommer – og det kunne vi godt få – for hun planlægger et kuld, hvor slægtskabet forbindes mellem Oscar og Charlie. Det er nemlig en kuldsøster til Oscar som skal være hvalpenens mor og på fars side er det en bror til Charlie som skal være hvalpenes far. Så det bliver vildt spændende når vi når så langt.

Så nu må tiden gerne gå stærkt – mod forår og sommer og en ny hvalp i familien