Som alle andre søskende så skændes mine beagler også

Det er altid vildt sjovt når de mundhugges. I dag havde Oscar fundet en pind ude i haven under sneen og den sprang han rundt med i flaben og førte sig helt vildt frem. Han siksakkede og hoppede og dansede rundt om Charlie for at gøre opmærksom på den lækre pind han havde i munden. Det var en såkaldt “følg mig dans” og hensigten var at få  Charlie til at følge efter sig.

I starten ignorerede Charlie, Oscar totalt og lod som om han i hvert fald ikke havde set noget. Men så som lyn fra en klar himmel optog han forfølgelsen og den vilde jagt gik rundt i vores snedækkede have.

Dette show stod på cirka 5 minutter. Så stillede Oscar og Charlie sig overfor hinanden. Oscar smed pinden på jorden og gjorde drillende tegn til at Charlie skulle prøve at tage den. Hver gang Charlie stak hovedet ned for at tage pinden – hapsede Oscar den, for derefter at smide den igen. Dette drilleri blev for meget for Charlie – så han begyndte at brokke sig.

Der fulgte nu en mundhuggeri uden lige, hvor begge hunde stod over for hinanden mens de pev, gøede, mumlede – alle mulige lyde i forskellige nuancer. Charlie kiggede på “mor” “Hvorfor gør hun da ikke noget ved den frække fyr” så han ud til at tænke. Charlie besluttede at nu ville han sladre – så han løb op til “mor” og kastede sig op af hende – at nu måtte hun da hjælpe ham. Men mor hjalp ikke æv æv. I stedet besluttede “mor” at beaglerne skulle lave nogle søge øvelser, så hun kastede nogle godbidder i sneen som Charlie og Oscar begyndte at lede efter.

Mens beaglerne var optaget af foderet, gik “mor” ned og fjernede pinden og så var det bal forbi. Beaglerne kom ind og lagde sig til at sove. Charlie ovenpå det ene bur og Oscar i lænestolen med sit tæppe.

Drabeligt ser det ud – men det er kun leg