Monthly Archives: december 2009

En succes!

by

Året 2009 går på hæld og et nyt 2010 banker på døren. Siderne her skulle egentlig havde været et forum – men da jeg blev direkte frarådet at starte sådan noget op af beagleklubben, fordi man der selv havde den samme plan, så opstod bloggen her i stedet. Ironisk og med sur smag i munden, må jeg konstatere at beagleklubben endnu ikke har oprettet deres forum men i stedet har de mistet et medlem, nemlig mig, da jeg ikke har til sinds at forny mit medlemsskab, efter den reprimande jeg fik.  Jeg mener nemlig ikke at beagleklubben er repræsentanter for beagle racen alene, selv om de påberåber sig dette. Til gengæld har jeg så meldt mig ind i DKK da jeg her vil få mere for mine penge.

Nuvel beaglepack er blevet en succes og der har siden starten i marts 09 været besøgende fra det meste af verden, og det er jeg naturligvis glad for da mine hunde erfaringer bliver læst og det er mit vigtigste redskab at udbrede kendskabet til denne charme race som beaglen jo er. Så vi vender tilbage i det nye år med flere beagle historier og andet godt

Året har været ret spændende for mig hvad mine hunde angår. Det har været året hvor Oscar nåede sin voksen alder og det har været kanon spændende at følge hans og Charlies indbyrdes forhold.

Nu vil Charlie, Oscar og jeg takke af for det gamle år – men vi vender tilbage med nye løjer i 2010 Så hermed sender vi et rigtigt Godt Nytår til jer alle derude.

Et glatføre uheld!

by

Juleaften er forløbet stille og roligt. Beaglerne fik i dagens anledning en kærkommen foder afveksling da de fik dåsemad i stedet for deres normale tørfoder. Nøj, det var noget de kunne bruge Dernæst tilbragte vi en helt stille og rolig juleaften, selvom det åbenbart lød forfærdeligt da familien skulle synge julen ind – for beaglerne gloede noget vedholdende på os alle sammen

I dagene op til juleaften – helt nøjagtigt i tirsdags (d. 22.dec.) da havde Oscar et uheld som vi først blev opmærksomme på, dagen efter – da det må været sket under eftermiddags gå turen. Oscar begyndte at halte på højre forben ikke noget særligt til at starte med – men jeg lagde dog mærke til det. Først dagen efter d. 23. dec. hvor beaglerne var med på julebesøg hos mormor og morfar, lagde vi alle mærke til det. Oscar haltede en del på benet da vi var kommet hjem igen, så vi gik i gang med den helt store undersøgelse. Teorien går på at han har trådt forkert i det glatte føre og den megen sne som har ligget rundt omkring. Han har noget utalt ømhed når man klemmer om højre knæ,  i leddet. Det ville han ikke have at vi rørte ved,  og trak benet til sig.

Nu har vi efterfølgende bare gået nogle korte lufteture med ham, og han har helt naturligt valgt at skåne benet ved at ligge i sin kurv. Det er på nuværende allerede blevet lidt bedre, så roen hjælper på benet.  Nu vil jeg lige se nytåret over,  ellers må vi lige en tur til dyrlægen. Men det er da tydeligt at Oscar selv kender medicinen for at benet skal komme sig – så vi lader ham selv om at bestemme farten.

Den første sne 09

by

Det har væltet ned med sne over vores by og i nat og til formiddag havde vi snestorm. Der er derfor vendt op og ned på det hele og vi har ikke kunnet gå nogen steder.

I stedet har beaglerne boltret sig i haven og de har haft det rigtig sjovt. Jagtet hinanden gennem den høje sne som kun lod den øverste del af ryggen være fri.

Her er et par billeder

OC09DSC00859DSC00867dec09

Alene hjemme problemer

by

Ofte hører jeg om hunde som ikke kan være alene og det gælder alle racer eller blandinger. Man ved ikke hvad man skal stille op fordi  “Fido” igen har ødelagt et eller andet når man kommer hjem – eller har tisset/besørget. Der ligger mange grunde til hvorfor det går så galt at nogle ligefrem vælger at gå af med hunden fordi man ikke kan/vil gøre noget ved problemet. Jeg vil gerne sige at det aldrig er hundens skyld – men alene vi mennesker som ikke forstår os på de signaler som de sender.

Hunden har en del af ulven i sig og er sociale dyr som ikke er skabt til at være alene. De har brug for at deres mennesker ikke forlader dem – for de kan ikke regne ud at de vil komme tilbage. Og at blive ladt alene kan for nogle hunde betyde at de er totalt lost.

Jeg skal lige skynde mig at sige at jeg ikke selv har – eller har haft – problemer i den retning. Mine hunde er stort set aldrig alene og når det sker – sker det uden problemer og jeg ved at de sover tiden væk til vi er tilbage igen. Når vi er i byen sker det ret ofte at en af vores drenge kører hjem før os – så der er tale om at beaglerne max er alene 3-4 timer. De gange de kan komme med – da tager vi dem med for de er en naturlig del af familien.

Jeg er faldet over et link som jeg syntes er meget relevant i denne forbindelse. Artiklen dækker meget godt de problemer man måtte stå med hvis hunden ikke kan være alene og at det skaber for mange problemer.

Læs med her: http://www.housewife.dk/hunde_hundealenehjemme.htm

julelyshund

Beaglerne har fået dårlige maver ÆV

by

Der er åbentbart noget hunde omgangs syge i vores område for beaglerne har fået lidt dårlig mave. Det startede med Oscar den anden dag – men hvor han opførte sig som han plejer. Spiste, drak, legede, gik tur og sov som han plejede. Han havde bare tynd mave. Nu har Charlie også fået det. Også han spiser, drikker, leger, går tur og sover som han plejer. Han har bare tynd mave. Så ikke noget alarmerende og de får deres almindelige hundemad.

Heldigvis er der gået frost i luften og jorden så det slår vel det dårlige ned som de går og snuser til – for jeg har da bemærket at flere hunde har dårlig mave – det ses på deres efterladensskaber rundt omkring.

Beaglerne skulle gerne blive raske igen til næste uge hvor turen går af sted til det årlige dyrlæge chek. nuser3

Oscar har forelsket sig

by

Tro det eller ej. Oscar er forelsket. Han piver og grynter og står fast forankret mens han med længsel stirrer på DET. Ja hvad er så det han har forelsket sig i?

Det er såmænd DAP- difuseren som han nu har fundet.  DAP- difuseren sidder i en stikkontakt i skjul bag en vitrine – men det betyder ikke noget for Oscar som meget gerne vil gøre hvad han kan for at komme den nær. Han er helt kuldret og det er meget sjovt at iagttage hans anstrengelser med at komme den nær. Vi har dog sikret at han ikke kan få fat i den – så nu ved jeg den virker – den har ovenikøbet en dragende virkning på Oscar !!   Opdatering: Efter at have tænkt lidt så slog det mig pludselig at Charlie i grunden også “opfører” sig anderledes. Men ikke som Oscar med  direkte kontakt til DAP-difuseren. Her handler det om at han render i rumpen på mig. Han nærmest synger for mig og søger min kontakt konstant. Jeg har ikke tænkt så meget om det var DAP – men det er jeg ret sikker på nu. Han har simpel hen “forelsket” sig i mig  HAH. Forhåbentlig går det over – for at tilbringe julen med en klagende Oscar og en syngende Charlie det bliver bare for meget DSC00791

1 2