Livet som hundeejer er bestemt ikke kedeligt – dette må jeg konstatere hele tiden.
Til morgen gik jeg en “tisserunde” – med beaglerne. På den lille tur om morgenen er vi ikke så opvakt så vi går stille og roligt. Beaglerne får lettet ben og andet godt efter natten, ligesom vi mennesker gør vores toilette. Jeg går normalt næsten den samme vej, dog med afvigelser ind i mellem. Men til morgen gik vi derop ad og da vi var nået op for enden af nabovejen blev jeg stoppet af en næsten nabo, som tilsyneladende havde haft en dårlig morgen. Han så meget frustreret ud og nærmest spyttede ud af vinduet om jeg ikke kunne lufte mine hunde et andet sted. Det var simpelt hen for dårligt at de lettede ben op af hans hæk.
Jeg svarere så roligt jeg kunne at nu havde jeg gennem langt tid gået den vej både med min dalmatiner og nu mine beagler, hvad han dog havde i mod det? Hr. nabo var i dårligt lune så hans spyttende bemærkninger forsatte og han bad mig gå en anden vej i fremtiden. Jeg sagde at han ikke skulle diktere mig hvor jeg skulle gå og have han så meget i mod mine hunde så måtte han jo også have en masse imod de mange hunde som gik forbi hans hæk hver eneste dag og sikkert lettede ben der. Vredt trådte han på speederen mens han ikke undlod af give mig fingeren i farten. En ting er i hvert fald sikkert – det får mig ikke til at vælge at gå en anden vej, men jeg kan gå over på det andet fortov, for jeg er svært bange for at mine høflige bemærkninger ikke vil være så høflige næste gang.
Senere gik jeg tur med Charlie. Jeg valgte at beaglerne skulle gå hver for sig i dag. Charlie og jeg gik gennem området og her mødte vi en nybagt hundeejer. Hvalpen han havde med var en blanding af noget hønsehund og noget andet ubestemmelig og vejede vel 20 kg. Minsandten om han ikke trådte væk fra stien så vores hunde ikke kunne hilse – hvad de ellers gerne ville – Manden stod så nede i grøften og da vi skulle gå forbi så løftede han det store skrummel af en hund op i armene og bar den væk. Længere henne satte han hvalpen ned og den kiggede længselsfuldt efter Charlie og han kiggede efter den.
Så kan man jo ikke lade være med at trække på smilebåndet. Altså nogle hundeejere er bare for meget. Denne handling får jo den konsekvens at min hund i fremtiden tror den anden hund er farlig.
