I dag har det bare været en af de dage. En dag hvor tingene bare ikke flasker sig. I dag rev de taget af vores hus og med det røg også skorstenen. Det larmer jo sådan noget – men beaglerne tog nu tingene  rolig. Det eneste som Charlie ikke lige kunne tage var at der af og til faldt murbrokker ned i skorstens skakten og det kunne han ikke helt forstå hvad var. Her vil jeg sove,  også denne larm. Panden rynkede i tusind folder og en lettere frustreret Charlie måtte trække sig tilbage til Simons værelse – i hans stol – så han kunne få sin formiddagslur

Sidst på formiddagen gik beaglerne, Mathias og mor op til området. Vi gik gennem fodboldbanerne hvor vi rigtig kunne løbe og mærke den friske luft – herligt. Oppe i området begyndte beaglerne på deres ynlings beskæftiglse – at snuse – alle de herlige dufte – måske havde der været en dejlig dame hund forbi –

Efter et stykke tid stoppede vi op, da mor skulle fortælle noget til Mathias, og her skete det så – Oscar spottede den mest ulækre l… han kunne have fået øje på. Denne l… var så uhumsk og frastødende at vi måtte holde os for næsen – og hvad skete der – Oscar lagde sig ned og rullede sig ind i denne “dejlige” parfume. Føj for den lede hvor han så ud og hvor han stank. Han havde bæ fra skulderen op af halsen og under det ene øre – men Oscar syntes jo det var herligt. Ærgerligt at man ikke have kameraet med – men sådan er det jo næsten altid

Vi forsatte turen efter at have fået tørret det værste af med tørt græs og derefter satte vi tempoet lidt op – for nu skulle Oscar bringes hjem i bad så han igen kunne blive en velduftende beagle.

Hjemme igen blev Oscar bragt på badeværelset og ind under bruseren sammen med mor og her blev han sæbet ind i KW’s  hvides shampoo til alle hunde og katte. På embalagen står der, Bad og Føn, og at det er nemt at børste og føne hunden/katten bagefter. Vi blev enige om at Oscar bare skulle tørres for han ville helt sikkert komme til at se sjov ud hvis han blev føn tørret og det sømmer sig jo ikke for en retskafen beagle. Så da badet var ovre blev han tørret godt og så gik den vilde tur rundt i haven. Oscar lå nærmest sidelæns så stærkt løb han  og det smittede Charlie som gav sig med i legen. Efter det vilde løb “forlangte” Oscar lige at få tørret ørerne lidt mere og så skulle han sove. Al den anstrengesle – bare fordi han rullede sig i en l…

DSC00693