I dag besluttede jeg at beaglerne ikke “bare” skulle gå tur. De skulle have lidt udfordringer, så Mathias og jeg iførte dem de 10 meter lange snore og gik over på fodboldbanerne. Her er der et sted en ret dyb grøft som beaglerne kan løbe op og ned af. Jeg har hørt at der skulle være ræve i nærheden som man skal jo være lidt forsigtig. Beaglerne blev nu ikke kørt helt op så ræven måtte ikke have været i nærheden. Men de nød at løbe op og ned af skrænterne og rigtig snuse til det hele. Derefter var vi lige en runde rundt på banen hvor vi kastede lidt med “lumperen” som Oscar sprang afsted for at hente. Så gik turen tilbage til grøften, og her spottede vi et indgangs hul og kom til at snakke om ræven mon boede der. Beaglerne var skrækkelig interesseret i åbningen og der blev snust godt og grundigt. Da de tabte interessen gik de helt ned i bunden af grøften og gik (herligt for 10 meter snoren). På et tidspunkt smed Oscar “lumperen” fra sig og så måtte vi ned og lede efter den.  Vi forsatte gennem fodboldbanerne og ved udgangen stod der en mand som havde en stor sort “et eller andet” hund med en snudegrime på. Den løb løs og var bestemt ikke venligt stemt mod beaglerne. Den kom fremfusende mod både Charlie og Oscar, så jeg bad manden om at kalde sin hund til sig. Dette gjorde han kun modstræbende. Jeg syntes simpel hen det er for ringe at folk ikke kan regne ud at de skal holde deres hunde hos dem. Den kunne dog heldigvis ikke bide alvorligt pga. af snudegrimen – men det kunne da godt have udviklet sig til noget. Da vi var kommet ud på den anden side af hegnet skulle vi bare lige over vejen og så var vi hjemme. Jeg blev med vilje stående og kiggede efter manden med hunden og det kunne han åbenbart ikke lide – for han tog sin hund og gik.

Bagefter fik beaglerne lige et paprør som de skulle lukke op for at få godbidderne ud. Og så skulle der soves.

DSC00673DSC00665