Det er 2 år siden Charlie sidst havde et fremfald af sin blinkhinde. I går skulle vores drenge selvstændigt passe beaglerne – da “mor” og “far” skulle til barnedåb i København. Dette ville blive en heldagstur så drengene fik en plan over hvordan de skulle gå frem og dernæst at de bare kunne ringe hvis der var noget – ligesom jeg også ringede hjem engang imellem.

Da vi kom hjem lige efter aften kom to ellevilde beagler os i møde. De anede ikke hvilket ben de skulle stå på og var bare så glade. Vi besluttede så at ville gå deres aftens tur med dem. Lige så snart vi kom ud af døren var det tydeligt at begge beagler var meget stressede. Dagen var jo også “slået istykker” for dem fordi vi havde været væk og alt havde været “forkert”. Det var i sær Charlie som stressede og han var derfor svær at gå med. Hjemme igen lagde begge beagler sig til at sove og der var ro resten af aftenen.

Til morgen opdager jeg så et fremfald af Charlies højre blinhinde forneden i øjet. Hans så herrens ud og var lidt irriteret over det dumme øje. Jeg lod beaglerne komme ud i haven og lette ben og derefter fik de deres morgenmad. Charlie hoppede op i sin stol og her bød chancen sig for at jeg kunne “poppe” blinkhinden på plads. Man tager lige så forsigtig om snuden på hunden mens man “kører” tommelfingeren  opad – hvilket får øjet til at lukkes  – mens man forsætter med at lade fingeren “køre” opad. Vupti var Charlie befriet for sit kirsebær øje.

j0104786