Charlie har ind i mellem tilbage vendende problemer med analkirtlerne. Jeg bemærker ret hurtigt at det er under opsejling. Det er ligesom om at hans afførings mønster ændrer sig og det han laver bliver mere sparsomt end normalt.

Den sidste uges tid har der derfor været optakt til en omgang av av. Der er ingen tvivl om at det gør ondt af pommeren til. Der sker det at han begynder at sætte sig på måsen når han er kommet af med noget og ofte kurer han med måsen hen over fortovet, græsset eller jorden fordi noget irriterer ham.

Denne lørdag havde han tynd mave som også er et tegn, og jeg besluttede at vi måtte kigge lidt nærmere på det. Jeg husker godt den første gang og hvor jeg ikke anede at det var analkirtlerne. Da blev han syg. Fik feber og var rigtig sløj. Han skreg når han forsøgte at komme af med afføringen. Jeg måtte derfor akut til dyrlægen, som så at det her var en rigtig slem omgang. Føj for den lede, da det væltede ud med skidt, møj, betændelse og blod. Stakkels Charlie måtte have antibiotika og smertestillende bagefter, og så kostede det 10 dage på penicillin, og en dyrlæge regning på 600 kr, som jeg selvfølgelig betalte med et smil

Siden da har vi fået analkirtlerne tømt hos dyrlægen, men det koster jo, så man må lære sig selv kunsten at tømme dem. Dette gjorde vi så lørdag. Charlie kom op på havebordet. Min yngste søn holdt ham blidt og jeg snakkede beroligende med ham – imens udførte manden min så  operationen. Vi havde læst grundigt på hvordan man gjorde sådan noget og det lykkedes at få analkirtlerne tømt.

Charlie har stadig dårlig mave, men jeg tror det skyldes at analkirtlerne har været fyldt noget tid og derfor har det været svært for Charlie at komme af med sin høm høm. Vi har derfor besluttet at han nu skal have dem tømt en gang i kvartalet.

 

Her vil jeg ligge en brugsanvisning på hvordan man tømmer analkirtlerne:   http://www.dummies.com/how-to/content/how-to-empty-your-dogs-anal-sacs.html

 

anal kirtel

charliesov