Jeg føler lige trang til at komme med en kraftig advarsel her i varmen. Det er ikke spor dyrevenligt vejr vi har i øjeblikket. Det er samtidig ferietid og mange tager deres hunde med på ture/ferie.

Husk : IKKE AT EFTERLADE HUNDEN I EN BRANDVARM BIL

Sørg for at jeres hunde har adgang til vand hele tiden både ude som inde. De kan ikke gøre opmærksomme på at de har det varmt eller er tørstige. Gå en tur i de tidlige morgentimer før varmen sætter ind og så ellers lad hunden havde adgang til hus/have hvor den kan søge skygge som den har lyst til.

Min dagsrytme er også lavet om pga. af varmen. Jeg går en tur tidligt om morgenen med begge beagler, hvor de får lettet sig og snust her og der. Resten af dagen går de til og fra huset som det passer dem. De har vand både ude og inde, som skiftes løbene så det er friskt hele tiden. Midt på eftermiddagen får begge beagler lidt kold kærnemælk som de lapper i sig med velbehag. Det køler og de får væske.

Jeg læste for et par dage siden at folk valfarter til dyrlægerne med deres kæledyr fordi de er i væskemangel – så pas på.