I dag skulle vi have besøg af noget familie. Denne del af familien har for et par måneder siden fået en lille pige, og hende skulle vi se hvilket vi har glædet os meget til

Meen Oscar som er en forsigtig beagle blev bange for den lille størrelse, som dog foretrak at sove i stedet for at tage sig af Oscars beaglehyl. Stakkels Oscar var fuldstændig ude af den men samtidig var har også så nysgerrig at han virkelig gerne ville se og snuse til den lille pige. Så trådte Mathias, min yngste dreng i aktion, og tog resolut beaglerne med udenfor. Her legede han en times tid med dem og ind imellem slikkede dreng og hunde solskin sammen. Sagen var også den at en dreng på 16 ikke “gider” interessere sig for sådan en lille baby på 2 måneder.

Senere da gæsterne var taget afsted igen kom jeg til at tænke på det følsomme gemyt min yngste beagle besidder. Helt fra han var hvalp har han været forsigtig med alt. Jeg har passet på ikke at “bare” stikke ham op i hovedet på de mennesker som gerne ville se ham, men i stedet ladet ham selv bestemme. Ville han ikke, så skulle han heller ikke

Når hunden bliver “bange” eller forsigtig vil jeg hellere kalde det så lad være at påtvinge den det den er usikker overfor. Man kommer et meget langt stykke vej, ved at lade hunden selv tage kontakten.

Dagen i dag endte da også med at Oscar overvandt sig og fik snuset til en lille bitte fod på en lille bitte 2 måneders pige Så små skridt af gangen og selv bestemme farten så ender det ikke galt – for resultatet kunne meget vel blive en endnu mere usikker hund.

oscargr1