Beaglerne hænger meget på mig i øjeblikket. De plejer ikke sådan at klæbe på, men de sidste dage her har de været noget selvklæbende 
Det er naturligvis både godt og skidt. Godt fordi jeg jo gerne vil dem – og skidt fordi det ikke kun er mig de skal hænge på. Jeg har derfor de sidste par dage ladet mine drenge tage mere over med dem. De har sørget for at de fik mad og rent vand i skålen. De har leget og trænet med dem og gået med dem ind i mellem.
I aften da jeg satte mig for at se fjernsyn ville Oscar ligge ved siden af stolen, så han fik sin hvalpehule som han sagtens kan krølle sig sammen i endnu. Meen så stod Charlie der og ville også ligge ved siden af “mor” – så “far” hentede en kurv ned fra mit “arbejdsværelse” som Charlie kastede sig op i. Ikke længe efter sov begge beagler.
I dag fik Oscar fjernet en lille tæge fra det ene øre. Der er gået en måneds tid siden vi sidst har haft sådan en fyr på os – så tic-clippen virker endnu. Men til næste år skal den skiftes ud med en ny da den da er to år gammel og ved at miste sin virkning.
