Jeg havde gået min sædvanelige morgentur med beaglerne her til morgen. Oscar var ikke fokuseret på at skulle lette sig – han ville hellere snuse til alle de dejlige dufte der åbenbart var.

Så skete det som sker når man ejer en beagle – Oscar fik færten af et eller andet som han absolut skulle forfølge. I starten gik han bare men snotten i jorden og snøftede og gryntede som en gris på trøffeljagt – meen så fik Charlie også færten. Kunne det være en hare? eller en kat? Jeg tror på at det var en kat. Beaglerne kan ikke fordrage katte – såå jeg gik så med på den og lod beaglerne snøfte og grynte i nogle minutter. Så lige pludselig stoppede det som var startet. Sporet blev koldt og begge beagler gik normalt igen og lettede ben og hvad de nu skulle.

Vel hjemme igen fik vi morgenmad og så skulle beaglerne lige have en lur. Efter at have sovet lidt ville Oscar ligge sig et andet sted og da kunne han ikke støtte på sit højre bagben. Av Av. Han trak benet op under sig og “mor” og “far” kastede sig over vovsen for at undersøge ham. Det var ikke poten fandt vi ud af. Men det var oppe i skinken sådan cirka midtpå. Der havde han en muskelknude, som han ømmede sig noget over. Jeg begynte at massere ham, og minsanten ,om han ikke lagde sig ned og slappede af, mens jeg udførte arbejdet – dygtig vovse. Vi blev enige om at han måtte have taget nogle forkerte bevægelser under han spor søgning.

Resten af dagen har vi taget det lidt roligt – men her på aften gåturen var Oscar fit for fight igen da han gik på søge eventyr oppe i området 🙂

vc3a6ltet

Loading