Efter vores overfald for et par uger siden, er beaglerne kommet sig fint. Dog er der nogle små punkter hvor man kan mærke de har ændret sig. Interessen for andre hunde er dalet drastisk for Charlies vedkommende og dette betyder han hænger mere  på mig ! En anden ting er at Charlie ikke kan lide store hunde mere. Dette giver sig utryk på denne måde at hvis de kommer for nær – eks.vis bukker sig ned over ham, så enten skriger han eller også kommer der en advarsel i form af en dyb knurren fra struben.

Oscar virker ikke påvirket – men han er heller ikke længere så interesseret i “nye” hunde vi møder, men til gengæld vil han hellere end gerne “snakke” med dem han kender i forvejen. Fysisk er hundene altså ovre det men det psykiske ligger et eller andet sted.

I går var vi på besøg hos noget familie et par timer og beaglerne skulle være alene. De laver aldrig ulykker så vi finder altid huset i samme stand som vi forlod det. Vores drenge kørte hjem i forvejen og lukkede beaglerne ud i haven, da de kom hjem. Her kunne de se hvordan Charlie rendte rundt og kunne ikke forstå hvor vi (mig og manden) var henne. Da vi kom blev vi “overfaldet” af to glade hunde  – om det er overfaldet for et par uger siden som har ændret Charlie har jeg lidt svært ved at gennemskue – for han sørgede for at placere sig i min absolutte nærhed resten af dagen – og det var også ham som lå i fodenden af min seng til morgen – noget som er usædvanligt når det er Charlie.

 

Her er lige et par billeder fra i vinter (nu hvor sommeren så småt banker på døren)

oscarsnecharliesne

Loading