Som skrevet andet sted her på siderne er beaglen en støver, en jagthund, som de fleste andre hunde også er det. Jeg møder af og til folk som kommentere på mine hunde, for beaglen er en stædig hund som ikke kan høre eller se eller opdrages på og dermed bestemt ikke en hund andre ville anskaffe sig. Man er jo altid fuld af fordomme til det modsatte bliver bevist og folk har naturligvis hver deres smag. Jeg vil i følgende afsnit prøve at beskrive beaglen både fordele såvel som ulemper.
Vi starter med ulemperne. Hvis man vil have en absolut dresseret hund, som skal gå klods op af en på gå ture, kunne gå fri ved fod, vende på en tallerken hvis man bruger et bestemt signal, ja så skal man som hovedpunkt IKKE anskaffe sig en beagle. Hvis man ikke vil bruge tiden på at hunden bruger sin næse f.eks. at der bruges en time på en gårtur som normalt kun ville vare 25 min. Ja så skal man IKKE anskaffe en beagle. Hvis man ikke har særlig meget tålmodighed, fordi hunden får færten af et eller andet interessant, Ja så skal man IKKE anskaffe en beagle. Hvis man ikke syntes om den stemme beaglen har (det er en houndrace) når den får færten at et eller andet og den starter sit “tågehorn” ja så skal man IKKE anskaffe en beagle. Hvis man som udgangspunkt ikke kan/vil bruge mindst 2-3 timer på sin beagle dagligt, Ja så skal man IKKE anskaffe en beagle. Hvis ikke man vil eller kan træffe foranstaltninger for at ens have skal indhegnes, så skal man IKKE anskaffe en beagle. Vores have er indhegnet op til 1½ meter med solidt trådhegn og bagved en hæk. Mod vores mest befærdede gade er hegnet op til 2 meter. Derudover er der gravet gitter og fliser ned i jorden i ½ meters dybde. Det er ikke fordi beaglen vil stikke af, men dens jagtiver kan gøre at dette absolut er nødvendigt, og man slipper for at bekymre sig om hunden nu “render af huse”
Fordelene: Hvis man vil have en nem/handy hund hvad størrelsen angår, Ja så KAN man anskaffe en beagle. Hvis man vil have en nem pelspleje, som bare lige skal tørres af, hvis den er våd eller snavset, børstes en gang i ugen og som aldrig lugter af våd hund. Ja så KAN man anskaffe en beagle. Hvis man godt kan lide af gå middel til lange ture i sær i natur så KAN man med fordel anskaffe en beagle. Beaglen kan når den er udvokset følge med på lange ture. Beaglen er en robust hund, tænk bare på den enorme brystkasse som er bygget op til at kunne løbe gennem skov og krat når jagten sætter ind. En sidste afgørende faktor som skulle tale i mod at anskaffe en beagle, er at de fleste beagler er madglade, så pas på. Dertil kommer at når først en vane er indlært, f.eks at skulle sove ved siden af “mor” eller “far” om natten, så kan det være vanskeligt at afvænne beaglen igen.
Mange falder over at beaglen er svær at opdrage. Til det vil jeg klart sige NEJ, det er den ikke. Tværdimod er den nem at lære de små triks som kom,stå, sit, dæk og almindelig opdragelse som NEJ eller Ja. Det eneste det kræver er godbidder så går hunden gennem ild og vand, nøjagtig som alle andre hunde racer. Jo flere hunde man har jo nemmere bliver det faktisk at oplære dem, da den første hund altid viser vejen. Nogle beagler gør meget, men dette skyldes næsten altid kedsomhed hos hunden. En vel aktiveret beagle vil ikke få for vane at gø uden der er en grund naturligvis. Mine hunde gør ikke engang når der ringes på døren eller der kommer fremmede ind i huset, f.eks el montøren som skal lave et stykke arbejde. Beaglen er meget social, så elsker man selskab så er det klart en beagle man må have. Nogle beagler er mere selvstændige end andre, så derfor kommer det bestemt an på ejerens egen personlighed, da man kommer længst med KÆRLIGHED og ROS. Hunden vil aldrig arbejde for dig, men sammen kan man skabe et samarbejde. Med disse ting kan man nå langt og husk at flere beagler er blevet mestre i lydighed. Det hele afhænger af den person som ejer beaglen.




