Her i vores kvarter bliver beaglerne beundret. Alle som passerer vores grund skal kigge på dem, og det grænser ofte til irritation for os. Vore hunde er ikke zoo objekter, men hunde som vi har sørget for ikke generer naboer og genboer, da de er “forsvarligt låst” inde bag et solidt hegn og hæk. Heldigvis er hækken sprunget ud nu og det forhindrer folk i at have for meget udsyn på hundene. Problemet i det er også at beaglerne (selvfølgelig) skælder ud fordi folk bliver stående og glor og snakker med dem. Jeg har sågar oplevet at to dagpleje mødre parkerede deres “børn” i vores indkørsel så børnene kunne kigge på hundene, der flintrede rundt og skældte ud på dem fordi de jo befandt sig på hundenes territorium. Sådan henkastet sagde jeg at næste gang kostede det 5 kr. pr hoved at stille sig op og kigge –  så siden har jeg ikke set nogen dagpleje mødre parkere deres “børn” mere.

Såå lige nu tænker jeg på om dette forsætter, for beaglerne er jo ikke en sensation, selvom de er to og det ikke er noget man måske ser hver dag. Hvordan vil det så gå hvis jeg gør alvor af min plan om at tilføje endnu en beagle. Vi snakker meget om at få endnu en beagle, som i så fald skal komme næste år hvor Oscar er over 2 år og dermed klar til at tage “kampen” op mod en lille ny beagle hvalp. Ellers må vi lukke haven endnu mere af hvis tilfældet bliver at hundene ikke kan være i fred.

I dag har beaglerne “hjulpet” med at slå græsplæne. Mens  “mor” slog græsset sørgede beaglerne for at legetøj, pinde og grene blev båret tilbage på græsplænen så det var klart til næste gang de skulle lege med det. Før dette havde de været på tur med deres “far” så trætheden meldte sig. Beaglerne forskansede sig i vindueskarmen klar til at tage en lille lur.

dsc00605