Påsken er ved at være forbi og vi har benyttet os af det gode vejr til at være meget ude. Beaglerne har nydt at ligge i solskinnet i haven og ind imellem har vi været på spasereture.

En aften for et par dage siden skulle Oscar “føre sig frem”.  Han ville med andre ord lege. Vi var lige kommet hjem fra aften gå turen og Charlie ville placere sig i sin yndlingsstol, mens Oscar ville lege. Oscar førte på sit hundesprog en opsang der lød sådan her, “Jeg vil lege kom nu kom nu”, mens han puffede, skubbede og slog med rumpen mod Charlie. Charlie afviste ham og gjorde mine til at ville op i stolen, og her skete det. Oscar fik fat i rumpen på Charlie og fik “bidt” ham lidt hårdt. Charlie skreg op som en stukken gris. Jeg har aldrig hørt ham skrige på den måde. Vi fik dog dysset gemyterne ned og Charlie indtog sin stol.

Dagen efter virkede han stiv på det højre bagben, men ville godt gå og også løbe da vi gik vores formiddagstur. Om aftenen var den gal da han ikke selv kunne springe op i vindueskarmen eller sin stol. Med grynten og piven gjorde han “mor” opmærksom på at han ville hjælpes, op i stolen eller vindueskarmen.

I dag da jeg hængte vasketøj til tørre og begge hunde var i haven sammen med mig, forsøgte Oscar igen at lægge op til leg. Så skete det, at Oscar kom til at ramme det sted på Charlie hvor det gjorde ondt, og han skreg op. Da Oscar ikke ville stoppe, vendte Charlie sig om mod ham og knurrede advarende, og det fik Oscar til at stoppe sit forehavende.

Her de næste dage vil jeg tage den med ro med Charlie og se om det går i sig selv, for der er ikke som sådan noget at se og jeg må gerne røre Charlie på det dårlige sted uden han reagerer.charlie6CHARLIE