Beaglernes ven

Siden sidste vinter har vi haft en solsort i vores have – en ganske bestemt en! Den er nemlig så tam at den hopper rundt mellem benene på beaglerne. Sammen med dem finder den godbidder som vi kaster til dem.

Beaglerne gør den ikke noget – de finder sig fint i at den hopper rundt sammen med dem. Jeg/vi smider også hunde godbidder til den, som den kommer og tager – enten sluger den, dem med det samme eller også tager den dem med lidt på afstand mens den hakker i dem. Den holder også til ved foderbrædtet og samler det op som musvitterne taber – eller smider ud fra brædtet.

Her fra vinteren 2016

 

Og i dag fik jeg snuppet dette billede af den siddende i hækken. Vi kender den, fordi den holder øje med os når vi kommer ud, samt at den har en mørk aftegning på næbbet.

den samme solsort 2017 

Det lykkedes mig også at fange den på en lille video – læg mærke til hvordan den bare sluger beaglernes godbidder. Den kan altså rigtig godt lide Hills I/D low fat 

 

En frost klar dag i december

I dag var det klaret op til morgen og temperaturen var i minus 4 grader – så det var en temmelig kold “luftetur” i haven – som mødte beaglerne.

Charlie elsker bare frost på græsset, så tager han “bad”. Han ruller rundt på ryggen og siderne – fjæset får også en tur – så det er en hel fornøjelse at se hvordan han hygger sig. I dag nåede jeg ikke helt i stilling med kameraet – men lidt rullen kom der med på videoen.

 


Vi er så småt klar til Julen og Nytåret her. Adaptil har nu “kørt” ca. 14 dage i stikkontakten – og i dag fik Oscar og Dawin deres Adaptil halsbånd på. Det skal nu sidde på til Nytåret er ovre og vi er kommet ind i januar. Fyrværkeri salget er nu gået i gang og der har været enkle knald her og der – så det var på tide de fik det på.

Jeg er spændt på hvordan det vil forløbe – men generelt virker Adaptilen rigtig godt på dem. Efter nytår vil jeg komme med en opdate på hele forløbet.

Adaptil kan købes i de fleste større dyrhandler, hos dyrlæger og på nettet. Et halsbånd i beagle størrelse koster 179 kr ca.

 

Her Oscar og Darwin i ført halsbåndet

 

Darwin
Oscar

Charlies tænder

Charlie tygger ikke så godt mere. Han er jo blevet 13 år – hvilket svarer til et menneske midt i 80’erne. Han har det som sådan godt – går sine ture og passer sine små vaner og uvaner – men på spise området har det knebet.

Jeg har prøvet forskelligt – og uanset om det er noget foder han gerne vil have – så spytter han det ud. Oscar har jo spist Hills I/D low fat gennem lang tid og det har Charlie og Darwin også fået af – sammen med real nature – men så ville Charlie ikke spise det længere og begyndte som skrevet at spytte foderet ud og kigge opgivende på det. Han har som følge af det også tabt sig  hvilket er knap så godt, da han ikke ligefrem var for tyk i forvejen.

Jeg har nu fået det reddet med leverpostejs madder –  et MEGET stort hit her i huset, og som beaglerne får et par gange i ugen – samt med flage foder tilsat kød og det æder han uden problemer – ligesom han også spiser Hills foderet når det er blødt op i lunt vand.

Jeg har taget endnu et skridt og købt noget flage foder hjem der indeholder alt også kød og med en protein % på 27 – samt en fedt % på 13. Udover det er foderet lavt i mineraler, aske og salt – og det vil alle beagler få tilbudt. Både Oscar og Darwin spiser  også, det føromtalte flagefoder med kød tilsat og deres maver har aldrig været bedre.

Forsætter det – og det tyder det rigtig meget på – så bliver tør foderet helt udfaset og så holder vi os til flagefoderet fremover.

Jeg kan i hver fald sige nu med 200% sikkerhed at tørfoderet er det som har ødelagt deres maver – så aldrig mere, skal jeg eksperimentere med det. Skulle der komme en ny hund ind i billedet af åre, så skal den ALDRIG fodres op på tørfoder 

Charlie

Oscars højre pote

Vi ved ikke hvad der er sket. Vi har gættet og snakket om forskellige teorier. Faktum er at Oscars højre pote (forben) har fået en skade og han har haltet slemt i perioder. I søndags kunne han knap nok gå – men var da tændt for at komme ud og gå. Det blev en ultra kort tur, da jeg var bange for om han lige pludselig ville ligge sig – og bære ham hjem er en umulig opgave for mig. Nuvel mobilen kunne jo bruges til at ringe efter Hr. mand som så kunne stille med bilen – men så langt kom det ikke, for jeg fik “overtalt” Oscar til at han skulle med hjem igen – ligeså snart han havde lavet nr 2.

Mandag og i dag har han ikke haltet så slemt – men dog alligevel så det vakte bekymring.

Jeg fik dog taget billede til formiddag af begge poterne – men han ville ikke havde jeg gjorde noget med den højre – derfor lod jeg ham være i første omgang, så han kunne hvile sig lidt.

normal venstre pote
hævet højre pote

Oscar kom på bordet her til aften og han ville tydeligvis ikke have vi begyndte at pille for meget ved poten. Han brugte alle sine dæmpede signaler – så det blev til en del møsser til både mig og sønnen – mens far pillede ved poten.

Vi fandt ud af at han har haft en dyb revne i en af trædepuderne – den er dog ved at hele op og han gjorde ikke noget for at trække poten til sig da vi rørte ved den

en dyb revne i trædepuden

Problemet fandt vi da – det viste sig at han under ingen omstændigheder ville have vi kom til den yderste tå. Den er meget hævet, øm og kan være årsagen til hvorfor han halter. Om han har vredet rundt eller fået et mindre brud vides ikke. Jeg ser lige tiden an nogle dage – ellers må dyrlægen lige kigge på det.

en meget øm tå

Vi hygger os

Jeg får ikke opdateret så meget – men vi er her endnu

Beaglerne hygger sig og nu hvor den mørke tid melder sig er det ikke længere så “dejligt” at være udenfor. Vi går hver dag vores ture med beaglerne – så de kan få “læst avisen” og komme af med småt og stort. Turen er lidt længere når vejret er med os, ellers render vi en hurtig tur og får det overstået.

Alle beagler er ved godt helbred – selv maverne fungerer og har gjort det et stykke tid. Måske skyldes det at de fast får mælkesyrebakterier og aloe vera?  Jeg har i hver fald gjort den opdagelse at det er godt for dem, så det forsætter jeg med.

Oscar trives – men han får stadig sin daglige dosis medicin. Hans pels er flot som aldrig før – men desværre fælder han en del, så det er hele “frakker” vi nærmest får af ham.

Fuglene ville have været glade nu
Og fra den anden ende

 

Charlie er still going strong. Det eneste større problem der er indtruffet er hans appetit. Hans Højvelbårenhed spiser nemlig ikke hvad som helst mere!! Næhh nej. Måske skyldes det ændret lugtesans? måske skyldes det at han ikke kan tygge så godt mere? – men der er intet i vejen med våd foder!! Det stryger lige ned. Det er straks værre med tørfoderet, som han ikke er så glad for – men dog spiser – nogle gange under stor væmmelse. Hedder det Lily’s Kitchen Breakfast – så er der ingen ko på isen – det ryger lige ned – Meen her taler vi jo om en kilopris til næsten 80 kr – men hvad pokker det tager jeg stille og roligt, og lader Charlie om selv at styre, for det er VIGTIG han spiser!!

Charlie

 

Darwin er jo jordens største kælepotte. Han ved ikke noget bedre, end at sidde op af sin “far” og blive kløet og nusset, mens han ser fjernsyn. Om natten sover han hos “mor” under hendes dyne – bliver det for varmt – ligger han sig ud i midten af sengen og køle af, for så at vende tilbage under dynen 15 min. senere. Det bedste er jo når hele familien er tilstede – for så er der flere der kan nusse og klø – og Darwin ved lige hvordan han skal se allermest lidende ud 

NUS mig NUUU

 

Året er stille og roligt ved at være til ende – nu venter Julen og Nytåret rundt om hjørnet – og det er tid til Adaptil i stikkontakten igen – så vi ikke bliver alt for skræmte når fyrværkeri sæsonen starter.

Making Beagle food

Beagle food in the making. I dag er der lavet ny portion – MUMS

Kødet skilles ad
tilsæt gulerødder
derefter havregryn
færdig beagle mad
så er der serveret

 

Nemmere kan det ikke være vel – og jeg skulle hilse at sige – at det bliver ædt med velbehag – hver gang. Mad uden kemi er nu engang det bedste