Leverpostejs madder er et kæmpe hit

Jeg har skrevet det før – at jeg ikke længere går så højt op i at foderet skal hedde dit eller dat og indeholde dette og hint – men der var engang at jeg gjorde – den tid er forbi og faktisk er det blevet mere afslappende på den her måde.

Ca. et par gange i ugen får Beaglerne altså et styk mørkt rugbrød (uden kerner) (Remas er det bedste) med leverpostej på om eftermiddagen og at se og ikke mindst høre hvordan de reagerer når der en leverpostejsmads i farvandet – er en festforestilling uden lige. Der bliver løbet frem og tilbage – “snakket” – pevet og gøet i alle mulige nuancer – for det går sååå langtsomt altså inden mor får smurt de her madder. Når hun endelig er klar har beaglerne næsten tabt stemme og mundvand i lange baner – for så skal der tørres af på køkkengulvet bagefter 

De kan i hver fald godt FINDE deres bur i en ruf – når madderne er parat til servering.

Faktisk er min oplevelse at de bliver mere rolige efter sådan et måltid – for der går ikke længe efter før de alle er i drømmeland.

 

Vi sover sååå dejligt efter vores rugbrøds mad 

 

Charlie
Darwin
Oscar

Charlie kræsenpind

Når vores hunde ældes – sker der ændringer i kroppen. Og her kan i sær ændret appetit spille en betydelig rolle. Det vil sige at smag og lugt ændres på hunden. Andre ting er nedsat hørelse og syn – samt at kroppen generelt bliver lidt mindre stabil – hunden kan slingre lidt – i sær lige efter søvn.

Hos os er Charlies appetit et problem ind i mellem – for han spiser ikke hvad som helst mere. Jeg er derfor gået lidt på kompromis og lader ham spise det han nu har lyst til. Det betyder også at han får rugbrød med leverpostej eller flødeost naturel – og ja så får de andre to også det. Jeg går ikke længere så højt op i den slags – det vigtige er at Charlie spiser.

Charlie har generelt været glad for Hills I/D foderet – men også haft perioder hvor han ikke gad det – også har han måske spist noget af det andet tørfoder jeg har i beholdningen – han får også våd foder af god kvalitet – samt flagemixer med kød jeg selv tilbereder. Jeg forsøger at tilbyde et så bredt sortiment som muligt – for spise skal han – så kroppen ikke mister byggesten. Han har tabt sig i muskelmasse og døjer med den her fedtknude han har i siden.

Jeg har nu læst, at undersøgelser viser at hunde over en vis alder – for medium hunde som beaglen er det 7+ – da er senior foderet faktisk at foretrække. Senior foder indeholder de vigtige byggesten hunden har brug for – og de her videnskabelige undersøgelser viser at det nytter noget at tilbyde et senior foder.

Da Charlie som før nævnt er glad for Hills foderet er det her jeg er sat ind. Jeg har købt et par poser Hills Youthful Vitality 7+ medium og det er jeg nu ved at prøve af på Charlie – og Oscar samt Darwin.

Resultatet er pt. at Charlie æder som aldrig før – han er virkelig glad for dette foder lige nu – han nærmest hakker det i sig hvilket vi ikke har set længe.

Jeg håber jo det forsætter – men jeg vil stadig tilbyde ham forskellige ting – så han forhåbentlig beholder glæden ved at spise igen.

 

Om ikke længe vil jeg lade ham undersøge af dyrlægen – det er vigtig for mig at vide at hans helse er OK – og også for at diskutere fedtknuden som desværre bliver større !

 

10 dagen – Oscar

Der er gået 10 dage siden Oscars anal kirtel “sprang” – da han dannede en byld. Han har siden da været to gange hos dyrlægen. Første gang den 27/12-17 – hvor han i narkose fik renset ud og kom på 6 dages behandling med antibiotika. Anden gang d. 3/1-18 – da bylden igen blev aktiv. Her fik han samme dag igen tømt ud – dog ikke i narkose – for det formelig væltede ud af hullet som bylden havde dannet. Oscar er i gang med en ny gang antibiotika som denne gang skal vare 8 dage.

Han har haft svært ved at komme af med nr. 2 – dels fordi det har gjort ondt og dels fordi det har hobet sig op. Der er dog mere skred i det nu – men jeg har også valgt at smertedække ham de seneste 2 dage – og måske i morgen med.

Jeg håber vi får bugt med det – og det ikke ender ud i en operation. Jeg har læst en del op på tingene og blandt andet fundet ud af at det er vigtig anus området er så rent som muligt – derfor skal Oscar nu og i fremtiden have “vasket” rumpen hver gang han har lavet nr. 2. Til det formål har jeg anskaffet baby våd servietter – da de er nemme lige at have ved hånden og vi ikke skal hen og finde vand og sæbe hele tiden.

Oscar er som tidligere skrevet startet op på en mere fiber rig kost – og fra næste uge vil jeg også give pro-fibre og så håbe der kommer mere volumen på afføringen. Ben er ikke en mulighed her på grund af den sarte mave Oscar har – desuden er min erfaring at ben kan give rigtig hård mave og det må det altså ikke ende ud i.

 

Det væsker stadig – men rødmen er taget af – så håbet er tændt.

Oscar fik et tilbage fald

Oscar var færdig med antibiotikaen i går. Han fik den sidste pille i går hen under aften.

Anal kirtlen havde set fornuftig ud – dog var han stadig hævet – men såret så fint og tørt ud.

Til morgen – tidligt – vågnede min søn ved at Oscar møvede rundt i hans seng. Oscar har et specielt tæppe at ligge på – når han sover hos sønnen. Sønnen bemærkede at der var en våd plet på tæppet og opdagede så at Oscars byld var brudt ud igen og at det lækkede en del derfra.

Da kl. var 9:30 ca. hang jeg i røret til dyrlægen og fik lov at komme med Oscar ved middags tid – for dyrlægen ville lige se hvordan sagen stod. Jeg fik at vide at jeg ikke skulle betale for konsultationen denne gang.

Såret var brudt op igen og dyrlægen fik klemt en del ud derinde fra. Han sagde at det der var kommet ud første gang da han skyllede anal kirtlen igennem, havde været sådan noget klumpet tæt noget og måske havde han ikke fået alt skyllet ud? Da det nogle gange godt kan være svært at vurdere hvornår nok er nok.

Resultatet er nu at Oscar er tilbage på antibiotika – endnu 8 dage – så håber vi det det er væk. Vi talte kort om anal operation – men forinden skal vævet været helt i ro. Jeg er dog slet ikke der endnu – vil se om det ikke kan falde til ro af sig selv. Jeg har dog Darwins anal kirtel operation på nethinden – men Darwin var jo 5 år dengang til sammenligning med Oscars 10 år – så jeg ved det ikke – lige nu.

Tager et skridt af gangen – det er klart at hvis det bliver ved at vende tilbage – så må vi nok vurdere hvad der er det bedste for Oscar og for os – for brugen af antibiotika er jo ikke løsningen i længden.

 

Det nye år 2018

Vi overlevede endnu engang – dog med en masse kvaler og ubehag for beaglerne.

Charlie tog som sædvanligt alt med ophøjet pote – og snorksov det meste af aftenen – kun afbrudt af en tissetur i haven ved 22 tiden. Raketter og batterier kun fløjte ham om ørerne ligeså tosset de ville – han gik stille og roligt rundt derude og fik gjort sit. Bagefter lagde han sig og sov videre.

Oscar ville gerne ud i haven – han var derude nogle gange og han kunne stå og kigge på alle de flotte farver der sprang rundt på himlen – men glad var han ikke og holdt sig i nærheden af havedøren. Bragede det for meget forlangte han at komme ind. Tisse kneb det med – men bortset fra det gik det en kende bedre og det er helt sikkert Adaptil halsbåndet vi skal takke for det.

Darwin var også mere nærværende og nysgerrig – men ud ville han ikke – men dog gerne stå i havedøren og kigge ud – ligeså snart noget sprang med høje knald – så var han den der tog flugten. Det meste af aftenen tilbragte han liggende foran mig på en stol med tæppe over sig. Det hele var bedre og han var mere modig – men ud i haven ville han ikke.

Efterhånden som aftenen skred frem blev det mere og mere krævende at kunne komme ud og tisse – det lykkedes dog først ved 2 tiden – da var det kun fjerne knald vi hørte så her gav han efter og lukkede alle sluserne op. Tror han stod et par minutter og bare lettede ben.

Alt i alt gik det bedre denne gang – og det på trods af, at fyrværkeriet var meget kraftigere denne gang end tidligere år – så der kommer Adaptil på igen næste gang. Jeg vil nok supplere med enten Kalm eller Zylkene – da Darwin ikke slappede så meget af som jeg forventede.

Vi er nu kommet godt igennem nytårets rædsler og i dag er beaglerne trætte. De har gået deres sædvanlige ture og spist normalt – så en god nattesøvn mere, så kører det hele igen som det plejer. Om et par dage tager jeg Adaptil halsbåndene af Oscar og Darwin – selve Adpatilet der sidder i stikkontakten bliver der til flasken er tom.

I morgen har Oscar sidste dag på antibiotikaen – det har været en hård kur og hans mave er begyndt at drille lidt – alt i alt går det fremad og der er nu kun sår tilbage efter bylden.